Ordrer tastes manuelt
Nogen åbner PDF'en, finder varenummeret, tjekker den aftalte rabat og taster. Så den næste mail. Det er en formiddag, hver dag.
Doclane læser ordrer, fakturaer og reklamationer fra indbakken, fra en formular eller ved upload. PDF, Excel, fritekst, det er det samme. Posterne bliver oprettet i Business Central. Ingen webshop, ingen portal, ingen nye arbejdsgange.
Nogen åbner PDF'en, finder varenummeret, tjekker den aftalte rabat og taster. Så den næste mail. Det er en formiddag, hver dag.
ATM-11017 bliver tastet som ATM-11071. Så går den forkerte palle på lastbilen, og bagefter kommer kreditnotaen og opringningen.
Spørg hvem der taster ordrerne. Der er som regel ét navn. Og en uge i juli, hvor bunken vokser.
Det åbenlyse svar er "en webshop" eller "et EDI-projekt". Men jeres kunder vil bestille, som de altid har gjort. Og det skal de have lov til.
På den måde jeres kunder helst vil: en mail I videresender (eller sender automatisk videre), eller en formular hvor de kan uploade dokumenter. Det kan være en færdig side, vi hoster for jer, eller en formular lagt direkte ind på jeres eget website. I vælger selv kanalerne.
Uanset om det er en ordre, en reklamation, produktdata eller en ny kunde: AI'en finder de rigtige oplysninger som kunde, varenumre, antal, priser og CVR, og matcher dem mod jeres egne stamdata i Business Central.
Salgsordre, reklamation, vare eller debitor bliver oprettet det rigtige sted i BC. I godkender med ét klik, eller lader faste kunder ryge direkte igennem. Er AI'en i tvivl, spørger den, i stedet for at gætte.
I får jeres egen sikre modtageadresse. Videresend manuelt, når det passer jer, eller lad os sætte en automatisk regel op i jeres mailsystem sammen med jeres IT eller BC-partner, så alt til fx ordre@ ryger afsted af sig selv. Mails, der ikke er ordrer eller dokumenter, sorteres fra og gemmes ikke.
Minutter pr. ordre bliver sekunder. Tiden går til kunderne i stedet.
Varenumre og antal tjekkes mod jeres egne stamdata i BC, før noget bogføres. Et forkert nummer bliver fanget på skærmen i stedet for på lageret.
Dobbelt så mange ordrer kræver ikke dobbelt så mange hænder. Og juli er ikke længere et kapacitetsproblem.
PDF, Excel, fritekst i en mail, eller en indkøbsordre fra kundens eget system. Ud kommer en salgsordre med de rigtige varenumre og kundens egne priser.
Beløb, linjer og leverandør læses og matches mod stamdata. Fakturaen ligger struktureret i BC i stedet for som PDF i en indbakke.
Manko, skader, fejlleverancer. Ofte det langsomste bord i huset, fordi hver sag skal spores tilbage til den oprindelige ordre. Det er præcis det, Doclane gør først.
Varenumre, priser, beskrivelser, mål. Kommer ind som produktark og prislister, går ud som varer i Business Central.
CVR og VIES tjekkes, mens kunden udfylder. Sælgeren tilføjer de interne felter bagefter. Så bliver det en debitor.
Alle typer havner samme sted: som korrekte poster i jeres Business Central.
Linjerne læses, varenumrene matches, priserne hentes fra Business Central pr. kunde. Først derefter er der en ordre at godkende.
Kunden sender som altid. Doclane læser varelinjer og antal automatisk, også når det står som fritekst midt i en mail.
Et link åbner ordren som en indkøbskurv: varelinjer, antal og kundens egne priser, sort på hvidt. Send den til kunden selv, så de kan se og godkende deres egen ordre, til jeres sælger, eller til begge. Små ordrer under en beløbsgrænse kan ryge automatisk igennem.
En reklamation er ikke data, der skal tastes. Det er en beslutning: kreditnota, retur eller ny faktura. Doclane finder den oprindelige ordre, og jeres eget workflow afgør resten.
Kunden beskriver problemet og vedhæfter et par billeder. Doclane finder den oprindelige ordre og de varelinjer, sagen handler om.
De workflows I selv har bygget afgør, hvad der sker: kreditnota, returordre eller ny faktura ved over- eller underlevering, automatisk eller med et menneske indover, som I ønsker.
Et produktark fra en leverandør mangler altid noget. En HS-kode, en varegruppe, en enhed. Doclane læser det, der står, og en medarbejder kan udfylde resten, hvis I vil.
Produktark, prislister, vareblade. Doclane læser varenumre, beskrivelser og specifikationer ud af dem automatisk.
I bestemmer selv: lad en medarbejder tilføje HS-koder, varegruppe, priser og enheder før varen oprettes, eller send den direkte til BC automatisk.
Momsnummeret har en tastefejl. Firmanavnet matcher ikke registret. Doclane tjekker mod CVR og VIES, mens kunden skriver, så posten er rigtig, før den bliver oprettet.
Kunden skriver firmanavn og CVR. Resten slår Doclane op automatisk: adresse, momsnummer, virksomhedsstatus, valideret mod CVR og VIES med det samme.
I vælger selv: lad en sælger tilføje prisgruppe, betaling og konto via magic-link, før kunden oprettes, eller opret debitoren automatisk med det samme.
Send os to-tre af de ordrer, I selv modtager på mail. Til demoen ser I dem gå fra indbakke til færdig ordre i Business Central. 30 minutter, uforpligtende.
Book en demo Bygget i Danmark af folk med 20 års erfaring i Business Central-integrationer.